Smartlog v3 » Min tankeblok » Ørnene over Hong Kong
Opret egen blog | Næste blog »

Min tankeblok

Tanker, overvejelser, oplevelser og meninger luftes offenligt

Ørnene over Hong Kong

15. Apr 2009 20:19, Janus

Peak Tramp, Hong Kong Island Påsken.
Ørnene svæver i store cirkler over skyskrabernes tage under os. Solen i modlys og genskin fra det smalle vand mellem Kowloon - og Hong Kong Island. Millioner af mennesker lever dernede deres liv. Engelske kinesere, Hong kong-kinesere, kinesiske kinesere som enkeltstående, som par, grupperet på race eller på tværs af racer, som familier, som store grupper eller hele kvartere eller generationer af internationale asiatiske, europæriske
mennesker på den smalle landtange ud mod det kinesiske hav: Hong Kong Island. Himmelstæbende huse i smalle formater som vakelvorne blyanter eller massive klodser af  kantet beton fæstnet på en fingernegl af tilgængelig jord for bjergenes fod, hvor vi nu står og kigger ned på tagene af selv 50 etagers næsten vulgært ambitiøse højhuse.
Vi står på randen af den hængende terrasse på Peak Tramp højt over Hong Kong. Bjergskinnetoget har kørt os derop med trækkende kabler og en overnaturlig vinkel, tæt på de 45 grader, presset i træsæderne, mens tasker gled mod togets nederste vægge, og børnenes skrig af frygt eller fryd.
Vi spiser rejer enmasse, på femten måder med fedtede fingre og øjnene fæstnet til udsigten eller nedsigten, forsøgende genkendende de enkelte områder. Der vores hotel tæt på Starferrys færger og spankulerende ludere i Red Light District grænsende op til til China Towns rå hængende kød og suppekøkkernes dampende nudler. Og der Soho med de stejle gader og hvide mænd med kinesiske kvinder i feminine figurer, mens engelske og australske matroner pruster i fugtig varmen. Der Kowloon med Nathan Road og den evige kinesiske nat og folkesjæl. Der broerne mod lufthavnen og forlystelsesparkerne.
Mens ørnene cirkler i lange runder af opdrift lever syv millioner deres liv med os som tilskuere i det store teater på balkonen over alting med lysten til at blive en cirklende ørn med stærke chilirejer i næbbet dykkende i et vanvittigt dyk og lige i sidste øjeblik rette op og ud over det milde hav med flyvefiskene.
Hello Hong Kong I'll be back!

Kommentarer

  1. nike free
    20. Dec 2011 02:51
    1

    Når nogen kommer til skobutik med henblik på at købe nogle behagelige og gode sko det første navn, <a href="http://www.nikefreerun3.net" title="nike free">nike free</a>

Janus
Janus
Prøver at gå gennem livet med åbne øjne, vind i håret, smil på læben og appetit på nyt. Email: tankeblok@gmail.com

Kalender

« October 2017 »
MTWTFSS
 1
2345678
9101112131415
16171819202122
23242526272829
3031 

Hvor kommer de fra?